Hypnose
Frigør dine indre ressourcer
Jeg tilbyder individuelle intuitive hypnoterapi sessioner som hjælp til selvhjælp, indsigt og personlig udvikling.
Du har allerede alle de ressourcer, du har brug for, indeni. Men der kan være blokeringer og gamle overbevisninger, der forhindrer dem i at folde sig ud.
Med hypnoterapi kan du sætte dig fri af fortidens begrænsninger. Hypnoterapi er en blid, effektiv og behagelig metode, som gør det muligt at finde ind til kernen af problemet.
Når vi i vores bevidste tilstand taler om et problem vi har, kan vi nemt komme til at tale rundt om problemet og aldrig helt komme ind til kernen af det.
Men under hypnose har vi adgang til underbevidsthedens skjulte ressourcer og sandheden, som den er for dig. Svarene kommer lettere og fra et dybere sted, når du er i den meditative hypnosetilstand.
Og det er muligt at identificere og transformere de ubevidste mønstre og dybe overbevisninger, der vedligeholder problemet.
Derfor er det ofte muligt i hypnoterapi at skabe transformation på et dybere plan end ved almindelig samtaleterapi. Hypnose er som at skyde en genvej.
Jeg bliver stadig forundret over at opleve, hvordan
underbevidstheden er som en nøgle, der åbner nye døre og nye muligheder.
Underbevidstheden kender svarere på de spørgsmål, du måtte have om dig selv, dit liv og de eventuelle udfordringer du oplever. Den er din vejviser til dyb forandring og til en dybere kontakt til dig selv.
Din underbevidsthed styrer processen, og jeg guider dig intuitivt undervejs med baggrund i det, du er kommet for at få hjælp til.
Under hypnose kan du finde ind til kernen af dine udfordringer, forløse årsagen og opdage og mærke dine egne indre ressourcer og din skaberkraft.
Hypnoterapi er effektivt til transformation af bl.a. angst, flyskræk, sceneskræk, præstations- og præsentationsangst, eksamensangst, frygt, fobier, afhængighed, selvværd, modstand mod forandring, traumer, ufrivillig barnløshed, fertilitet, stress, jalousi og meget mere.
Hypnoterapi sessionen foregår ved fysisk fremmøde og varer op til 90 minutter.
Prisen er 1300 kr.

The moment you chance your perception, is the moment you rewrite the chemistry of your body.
– Bruce H. Lipton
En hypnose session
Du ligger behageligt og trygt ned på briks med et tæppe om dig. Og så guides du meget roligt, blidt og behageligt ind i den hypnotiske trancetilstand, som giver dig adgang til dit underbevidste sind.
Vi arbejder derefter med det vi har aftalt på forhånd, og derefter kommer du ud af hypnosen igen med fornyede ressourcer. Du vil kunne huske de oplevelser du har haft under hypnosen.
Hver session er forskellig, da den tilpasses dig, så der er ikke en bestemt guideline for, hvad du kommer til at opleve under hypnosen.
Mange kommer via regression tilbage til tidligere oplevelser i dette liv. Nogle kommer endda tilbage til fostertilstanden i livmoderen eller tilbage til et eller flere tidligere liv.
Det man kan komme til at opleve er, at spændinger og ubalancer i kroppen forløses, at følelser forandres, at kunne mærke en dybere kontakt til sig selv og opleve mere ro.
Brug din forestillingsevne
Vær bevidst om, hvad du ønsker hjælp til og være åben overfor forandring. Og så vil jeg bede dig om at bruge din forestillingsevne og din indlevelsesevne så godt, som du kan under hypnosen.
Hjernen kan ikke kende forskel på fantasi og virkelighed. Så jo mere du kan leve dig ind i oplevelserne undervejs, desto bedre virker det.
Der sker altid kun det, du er klar til at opleve og få svar på. Vær åben overfor at der kan dukke noget andet op end det, du umiddelbart havde forventet.
Oplevelserne afhænger helt af, hvor du er lige nu og hvad du har brug for til at komme videre.
The body doesn’t know the difference between an emotion created by an experience you are having in the outside environment and an experience you are creating internally by embracing a new, elevated emotion.
– Dr. Joe Dispenza